MENU
MENU
Kurv

Hvem er vi?

Opstarten

I 2003 overtog Martin Klonaris gården, Ll. Haspeholm, på Højskolevej 1 i Frederikssund, med en drøm om at åbne en butik med hestefoder. Martin var uddannet landmand og startede sin forretning med at producere grovfoder til heste. Det blev til både almindelige hø og wrap baller, samt miniwrap baller som Martin var den første i Danmark til at producere. Måske har du været med helt fra start og kan huske hvad vores hjemmeside i mange år hed? 
Gennem hårdt arbejde og engagement blev drømmen til virkelighed. Hø og wrap startede det hele, gulerødderne kom til og så blev butikken med speciale i hestefoder åbnet. Allerede fra start blev Martin forhandler af mange af de anerkendte fodermærker i Danmark.  Butikken og teamet er med tiden vokset og er blevet til en af landets største og bedst sælgende hestefoderbutikker. Martins engagement forvandlede Ll. Haspeholm til en destination for alle, der ønskede det bedste for deres heste. 

Eget brand 

Ll. Haspeholm tog en spændende beslutning i 2016. Efter år med at tilbyde produkter fra de anerkendte samarbejdspartnere, ønskede Martin at udvide forretningen ved at introducere egne produkter på markedet. Samarbejdet med en mindre mølle i England førte til udviklingen af specielt producerede produkter til det danske marked, og Castle Horse Feeds fik sin egen produktlinje i Danmark.

Rådgivning

Vores rejse har altid handlet om mere end blot produkter. Vi ønsker at skabe tryghed for vores kunder. Vi hjælper med at analysere jeres hestes behov og finde de løsninger, der passer til hver enkelt hests unikke behov. Vores team bruger tid på at udarbejde individuelle foderplaner, fordi vi synes, at enhver kunde fortjener skræddersyet opmærksomhed uanset om man har 1 eller 50 heste.

Meget mere end bare hestefoder 

I dag er Ll. Haspeholm mere end blot hestefoder. Vi har udvidet vores sortiment for at imødekomme alle vores dyrevenners behov. Fra hunde, katte, høns, kaniner og gnavere til forskellige typer af strøelse og brændsel. Det gør det nemt for dig som kunde, så du kan handle foder og strøelse til alle dine dyr hos Ll. Haspeholm, og hvis du mangler brændsel til pillefyret eller brændeovnen, så kan du købe det samtidigt. Du kan tilmed også tage hestens dækkener og underlag med og få vasket, imprægneret eller repareret i vores butik. 


Levering med højt service niveau

Vi gør en dyd ud af, at give alle vores kunder god service. Om du vælger at afhente dine varer i butikken eller at få leveret, så gør vi os umage og giver dig gerne en ekstra hånd med at få varerne ud i bilen eller få sat pallen med foder rigtig ind på plads. Derudover, bestræber vi os på at levere dine varer til dig indenfor 1-3 hverdage. Ved afhentning i butikken er vi MEGET fleksible og vi finder stort set altid en løsning, så du kan afhente dine varer når det passer dig. Vi leverer med egne biler i hele Nordsjælland, Roskilde, Storkøbenhavn m.m. Uden for vores eget område, samarbejder vi med lokale fragtmænd, som leverer varerne på forsvarligvis. 

Martin Klonaris
Martin Klonaris
Indehaver, rådgivning og salg
Malene Skjoldborg Kristensen
Malene Skjoldborg Kristensen
Faglig ansvarlig, rådgivning
Simon Pagh
Simon Pagh
Pakning og levering af varer
Kasper Riis
Kasper Riis
Pakning og levering af pallevarer
Anja Poulsen
Anja Poulsen
Dækkenvask
Sia Freck
Sia Freck
Marketing
Mette
Mette
Butiksmedarbejder