NYHED - Helt nyt brand med unikke tilskudsprodukter kommer snart! 


Hos Ll. Haspeholm har vi glædet os til at fortælle jer denne nyhed. Unikke og innovative tilskudsprodukter lanceres snart her hos os. 

Traditionen tro er Hest & Rytter-messen i Herning stedet, hvor mange nyheder har sin debut. Vi vil være tilstede og er klar til at fortælle om Premier Performance, der er et helt nyt brand med tilskudsprodukter til heste på det danske marked. 


Hos Ll. Haspeholm brænder vi for at tilbyde de allerbedste produkter til heste, og derfor er vi utroligt stolte over at kunne annoncere, at vi nu er officiel dansk agent for Premier Performance.
Vi har længe været imponerede over Premier Performance’s unikke tilgang til tilskudsprodukter, hvor videnskab, kvalitet og naturlige ingredienser går hånd i hånd. Deres produkter er udviklet med fokus på hestens velbefindende, og vi ved, hvor meget det betyder for ryttere, ejere og trænere at kunne give deres hest den bedste støtte – uanset om det gælder fordøjelse, led, muskler, stresshåndtering eller præstationsoptimering.
Noget af det, vi selv er særligt begejstrede for, er deres innovative Cookies-tilskud. Disse små, velsmagende godbidder gør det let at give hesten de nødvendige næringsstoffer på en belønnende måde – helt uden besvær. Det er en gamechanger for mange, især for heste, der kan være kræsne eller svære at give traditionelle tilskud.

Lancering på messen i Herning

Den officielle danske lancering sker på Hest & Rytter Messen 2025 i Herning, hvor vi fra Ll. Haspeholm står klar til at fortælle meget mere om produkterne og dele vores begejstring for Premier Performance. 

Som noget helt særligt vil Camilla Zanna, indehaver og udvikler af Premier Performance, selv være til stede på messen. 

Dette er en unik mulighed for at møde kvinden bag de revolutionerende produkter, stille spørgsmål og få indsigt i filosofien bag de populære tilskud.

Vi glæder os til at se jer, og vi byder alle interesserede velkomne på vores stand i hal F 5244. Kom og se, hør og lær, hvorfor vi mener, at disse produkter kan gøre en reel forskel for din hest.


Se og læs om produkterne HER


Har du brug for sparring omkring foder til din hest, så vil vi med glæde hjælpe dig.

Kontakt os på: 

Mail: info@ll-haspeholm.dk

Telefon: 40 31 15 42