Mavesår er et almindeligt problem hos heste og kan have betydelige konsekvenser for deres velbefindende og præstation. Op mod 60-90% af alle væddeløbsheste og 40-60% af fritids- og konkurrenceheste udvikler mavesår på et eller andet tidspunkt i deres liv (Andrews et al., 2017). For at sikre, at din hest trives, er det vigtigt at forstå årsagerne til mavesår og hvordan man bedst forebygger dem.


Hvad er mavesår hos heste?

Mavesår hos heste opstår, når slimhinden i mavesækken beskadiges af mavesyre, hvilket fører til smerte, nedsat appetit, vægttab og i alvorlige tilfælde kolik. Hestens mave er opdelt i to hovedafsnit: den øvre, kirtelløse del (Den hvide del) og den nedre, glandulære del (den røde del). Mavesår er mest almindelige i den øvre del, da denne del mangler den beskyttende slim og bikarbonat, som findes i den nedre del (Luthersson et al., 2009).

Årsager til mavesår

Mavesår opstår som følge af en ubalance mellem de beskyttende mekanismer i maveslimhinden og de aggressive faktorer, der kan skade den. De primære årsager inkluderer:

  • Langvarig faste eller uregelmæssig fodring – Heste producerer mavesyre kontinuerligt, og hvis de går længe uden foder, kan den producerede syre i mavesækken beskadige maveslimhinden (Husted et al., 2008).
  • Stress – Transport, hyppige konkurrencer og ændringer i miljøet kan øge risikoen for mavesår (McDonnell, 2019).
  • Hårdt arbejde på tom mave – Træning øger mavesyreproduktionen og kan presse syre op i den øvre del af maven, hvor slimhindebeskyttelsen er svagere (Andrews et al., 2017).
  • Højt indtag af kornbaseret foder – Korn kan øge syreproduktionen og mindske spytproduktionen, som ellers hjælper med at neutralisere mavesyre, da spyt indeholder bicarbonat (Orsini et al., 2018).


Forebyggelse af mavesår

Forebyggelse er nøglen til at beskytte din hests mavesundhed. Følgende strategier kan reducere risikoen betydeligt:

  • Fri adgang til grovfoder – Heste bør have kontinuerlig adgang til hø eller græs, som stimulerer spytproduktionen og mindsker mavesyrens skadelige effekt. Studie har vist, at tildeling af grovfoder 3 eller flere gange dagligt mindsker risici for mavesår signifikant (Luthersson et al., 2022)
  • Reducer stress – Skab en rolig og forudsigelig hverdag med regelmæssige trænings- og fodringsrutiner.
  • Tildel grovfoder inden træning – Når hesten tygger, danner den spyt, som er med til at neutralisere mavesyren. Jo grovere foder, jo mere spyt vil dannes. Når hesten tildeles grovfoder inden træning, vil det ligge som et flydelag mellem den hvide og del røde del af mavesækken og dermed beskytte den hvide del mod mavesyren dannet i den røde del. 
  • Tilpas fodringen – Begræns mængden af korn og vælg fibre- og oliebaserede alternativer, som har mindre indflydelse på mavesyreniveauet. En tommelfingerregel siger, at man maximalt må tildele 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid eller maximalt 2 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. dag. 
  • Brug mavesyrehæmmere om nødvendigt – Medikamenter som omeprazol kan være nødvendige i perioder med høj stress eller træningsintensitet, men bør bruges under vejledning fra en dyrlæge (Sykes et al., 2015).


Tegn på mavesår

Det er vigtigt at genkende tegnene på mavesår tidligt. Jo hurtigere man får ændret i sit management omkring hesten, jo hurtigere kan man se en bedring. 


Symptomer kan inkludere:

  • Nedsat appetit eller selektiv spisning
  • Uforklarligt vægttab
  • Nedsat præstation
  • Kolik
  • Ændringer i adfærd, fx irritabilitet under sadling


Har hesten først haft mavesår én gang, er det vigtigt at identificere årsagen. Hvis ikke man laver ændringer i sit management, så vil mavesåret højest sandsynligt komme igen. 


Konklusion

Forebyggelse af mavesår kræver en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for både fodring, håndtering og miljø. Med den rette pleje kan mange tilfælde af mavesår undgås, hvilket sikrer en gladere og sundere hest.





Kilder:

• Andrews, F. M., Buchanan, B. R., et al. (2017). Equine Gastric Ulcer Syndrome. Equine Veterinary Journal.

• Luthersson, N., Nielsen, K. H., et al. (2009). Prevalence of Gastric Ulceration in Danish Horses. Equine Veterinary Journal.

• Husted, L., et al. (2008). Risk Factors for Equine Gastric Ulcer Syndrome in Icelandic Horses. Equine Veterinary Journal.

• Orsini, J. A., et al. (2018). Equine Nutrition and Management. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice.

• Luthersson, N., et al (2022). Effect of moving from being extensively managed out in pasture into training on the incidence of equine gastric ulcer syndrome in Icelandic Horses. AVMA

• Sykes, B. W., et al. (2015). Omeprazole for Equine Gastric Ulcer Syndrome. Equine Veterinary Education.