Forfangenhed, fruktan og sukker – Hvad ved vi egentlig?

Forfangenhed er en smertefuld og alvorlig sygdom, der kan ramme heste i alle aldre og racer. Den er ofte forbundet med foder, men præcis hvilke komponenter i grovfoder og græs, der udløser forfangenhed, er stadig et varmt emne. Mange hesteejere har lært, at fruktanindholdet i græs er den store synder, men nyere forskning peger på, at det måske ikke er hele sandheden.



Hvorfor fik fruktan skylden?

I mange år har fruktan været betragtet som den primære årsag til foderrelateret forfangenhed, og dette stammer blandt andet fra tidlige studier, hvor man observerede, at højt fruktanindhold kunne give fordøjelsesproblemer hos kvæg. Fruktaner er lange kæder af fruktose, som ikke kan nedbrydes af enzymer i hestens tyndtarm, men først fermenteres i bagtarmen, hvor de kan danne store mængder mælkesyre og ændre tarmmiljøet. Dette kan føre til en lavere pH og potentielt frigive endotoksiner, som kan udløse forfangenhed (Pollitt, 1996; Bailey et al., 2007).

Denne idé blev understøttet af forsøg, der fandt, at heste kunne udvikle forfangenhed efter indtag af meget store mængder fruktan under kontrollerede forsøg (Bovbjerg, 2003). I dette forsøg modtog hestene 7,5 gram fruktan pr. kg kropsvægt – svarende til ca. 3 kg fruktan for en 400 kg hest – på én gang. Til sammenligning kan en hest, der græsser på en mark med højt fruktanindhold (10-210 g/kg tørstof), indtage mellem 300 g og 8,4 kg fruktan over en hel dag, afhængigt af græsset og indtaget mængde. Denne langsommere indtagelse giver hestens fordøjelsessystem bedre mulighed for at håndtere fruktanen, hvilket kan reducere risikoen for forfangenhed.



Men hvad siger den nyere forskning om sammenhængen mellem forfangenhed og fruktanindholdet?

Nyere studier har vist, at forfangenhed langt oftere er knyttet til insulinresistens og metaboliske forstyrrelser end til selve fruktanindholdet. Det er især de simple sukkerarter, målt som ESC (Ethanol Soluble Carbohydrates), der hurtigt absorberes i tyndtarmen og fører til en kraftig stigning i blodsukker og insulinproduktion – en kendt trigger for forfangenhed.

Et eksempel er et studie fra Asplin et al. (2007), der viste, at forfangenhed kan udløses af hurtigt fordøjelige kulhydrater, som giver en markant stigning i insulinniveauet. Lignende resultater er blevet præsenteret af forskere som David Rendle (Rendle et al., 2019) og Simon Bailey (Bailey et al., 2007), som har påvist, at selv små mængder letfordøjelige sukkerarter kan være farlige for insulinfølsomme heste.



Græssorter med lavt fruktanindhold

Hvis du vil minimere risikoen for forfangenhed gennem fodringen, kan det være en god idé at så græsmarker med sorter, der har et lavere potentielt genetisk indhold af fruktaner og sukkerarter. Generelt er disse græsser mere velegnede:

• Timothe (Phleum pratense) – Kendt for lavt fruktan- og sukker indhold og høj fiber.

• Engsvingel (Festuca pratensis) – Robust, men med relativt lavt sukkerindhold.

• Rødsvingel (Festuca rubra) – Lavt fruktanindhold og godt til tørre forhold.

• Hundegræs (Dactylis glomerata) – lavt indhold af både fruktan og ESC. 


Ovenstående græsser kan være anbefalelsesværdige, når man  ønsker at etablere græsmarker til heste med behov for et lavt sukkerindhold i foderet. 

Det er dog vigtigt at bemærke, at sukkerindholdet i græs ikke alene afhænger af græssorten, men også af faktorer som vækststadie, vejrforhold og gødskning. For eksempel kan græs, der høstes tidligt i vækstsæsonen eller under kolde og solrige forhold, have højere sukkerindhold, selv hvis det er af en sort med et lavt genetisk sukkerindhold.



Hvad betyder det for dig som hesteejer?
Selvom fruktan kan være en risikofaktor under ekstreme forhold, er det de letfordøjelige sukkerarter i ESC, som udgør den største trussel for heste med insulinresistens, Equine Metabolic Syndrome (EMS) eller PPID (Cushing's). Når du vælger grovfoder, bør du derfor fokusere på ESC-indholdet, da det giver et bedre billede af foderets potentielle risiko for at udløse forfangenhed.

Gode råd til valg af foder:

• Vælg grovfoder med lavt ESC-indhold (<10% af tørstof).
• Undgå græs og hø fra marker med mange hurtigtvoksende græssorter, som typisk har højere sukkerindhold.
• Begræns adgang til græs om foråret og efteråret, hvor sukkerindholdet ofte er højest.
• Brug en foderanalyse til at få præcise data om sukkerindholdet i dit grovfoder.





Referencer:

1. Pollitt, C.C. (1996). "Basement membrane pathology: A feature of acute equine laminitis." Equine Veterinary Journal.

2. Bailey, S.R., et al. (2007). "Seasonal changes in the insulin response of ponies predisposed to laminitis." Journal of Veterinary Internal Medicine.

3. Bovbjerg, R. (2003). "Fructan-induced laminitis in the horse." Proceedings of the Equine Nutrition Conference.

4. Asplin, K.E., et al. (2007). "Induction of laminitis with hyperinsulinemia." American Journal of Veterinary Research.

5. Rendle, D.I., et al. (2019). "Management of equine endocrine disorders." Equine Veterinary Education.