Halm defineres som strået, der er tilbage, når landmanden har høstet kornet. Kornet er først klar til høst, når det er helt modnet og tørret. Det betyder også, at strået vil være langt, stift og meget tørt. For at strået kan blive stift vil det indeholde en del lignin, som er en hård fibertype, som man fx også finder i træ. Denne fibertype er svær fordøjelig for heste. Næringsværdien vil derfor være relativ lav for heste, men derfor kan det godt være gavnligt alligevel. 

For år tilbage fodrede man en del med halm om vinteren. Det har formentlig været let at få fat i og relativt billigt, da det blot har været et restprodukt fra kornproduktionen. Man fandt dog ud af, at fodring med halm øgede forekomsten af mavesår hos hesten og hele deres fordøjelse ikke fungerer optimalt, når de ikke får flere let-fordøjelige fibre, som man finder i græs. Blandt andet så man tendens til øget forekomst af kolik, når heste blev fodret med store mængder halm. Af disse grunde har halm været meget udskældt i en del år og mange hesteejere tænker ikke halm som en mulighed i deres hestehold. Men halm kan være et godt alternativ til nogle heste i det rette management. 

Hestenes minimums behov

Studie har vist, at en hest minimum skal have 15 g tørstof pr. kg kropsvægt dagligt for at fordøjelsen kan fungere optimalt og for at dens naturlige ædeadfærd tilfredsstilles. Heste er nemlig designet til at spise i mange timer i døgnet. Studier har vist, at vilde heste spiser i op til 16 timer i døgnet. Dette er dog ikke, hvor de står stille og blot spiser en stor portion, men hvor de går rundt og leder efter føde gennem en stor del af døgnet. Nyere studier på tamheste har vist, at hesten minimum skal have 8 timers tyggetid i døgnet. 

Sidestiller vi ovenstående viden vil det betyde, at en 500 kg hest minimum skal have 7,5 kg tørstof i døgnet. Almindelig wraphø har en tørstofprocent på 75%. Dvs. det vil svare til, at en 500 kg hest skal indtage minimum 13 kg wraphø i døgnet. En islandsk hest på 350 kg skal indtage ca. 9 kg i døgnet. 

Nøjsomme heste

Hvis man har en nøjsom hest eller måske endda en hest, der er på slankekur, så ved man, at ovenstående dosis vil være en for stor mængde og hesten vil få for mange kalorier/energi dagligt. I så fald skal man lede efter wrap eller hø, der har et meget lavt kalorie/energi-indhold, men det kan være helt umuligt at finde, og vil ofte også betyde, at det fx er lavt på protein og andre vigtige næringsstoffer. I dette tilfælde kan halm komme ind i billedet. Halm har nemlig en væsentlig lavere næringsværdi end wrap og hø. Nyere studier har vist, at man kan erstatte 30-50 % af wrap- eller hømængden med halm uden, at det har en negativ påvirkning på fordøjelsen eller udvikling af mavesår. Tværtimod kan det være et langt bedre alternativ end at skære for meget ned i wrap- eller hømængden, så hesten ikke får opfyldt sit tørstofbehov samt tyggetid. 

Ved at erstatte 30-50 % af wrap- eller hømængden med halm vil det samlede kalorieindhold i foderplanen sænkes. I dag er overvægtige heste et stort problem og det estimeres at op mod halvdelen af hestene i dag er overvægtige. Overvægt er altså et stigende problem, og kan føre insulinresistens, skader, metaboliske sygdomme, forfangenhed m.m. med sig. 

Tyggetid

Halm vil derudover også kunne øge hestens tyggetid. En hest er ca. 40 minutter om at spise 1 kg hø. Dvs. hvis en 500 kg hest tildeles 13 kg wraphø vil den få opfyldt sit minimums tyggetidsbehov – men den må gerne tygge på mere. Er hesten derimod på slankekur eller blot meget nøjsom, så vil nogle skulle tildeles mindre end 13 kg wraphø for ikke at tage ekstra på. Her kan halm så være med i den samlede foderplan; give færre kalorier og øge tyggetiden, så deres behov også vil blive opfyldt. Tyggetid er ekstremt vigtigt for heste, da de kun ved at tygge danner spyt, der indeholder bicarbonat, som kan være med til at neutralisere deres egen mavesyre. Derudover vil nok tyggetid og beskæftigelse også nedsætte risikoen for udvikling af uønsket adfærd som vævning, stress i boksen, vandring osv. Hvis der er behov for at øge tyggetiden yderligere, har vi selv god erfaring fra egne heste og kunder at blande halm og wraphø i slowfeedernet. 

Andre fordele ved halm 

En anden fordel ved tildeling af halm (uanset huld) er ofte lidt glemt. Men heste kan fra naturens side godt lide at finde forskelligt føde; græs, bark, blade m.m., hvor de få forskellige typer af fibre. Derfor kan nogle heste godt få glæde af, at de udover det almindelige hø, som ofte kan være meget ensformigt, også at tildeles lidt halm for simpelthen at få en anden type føde på en meget simpel måde. 

Termisk varme

Har man heste, der går ude det meste af året, så vil halm også være en god måde at skabe lidt ekstra varme for hesten. Når hesten spiser halm, som er svært fordøjeligt, vil der i nedbrydningsprocessen dannes varme. Dette kaldes termisk varme. Termisk varme er med til at holde hestens kropstemperatur stabil. Og jo grovere foderet er, jo mere termisk varme vil heste danne. 

Halm som strøelse

Før i tiden blev der altid brugt halm som strøelse i hesteboksen. Derfor har hesten også ofte haft mulighed for at spise noget af dette, når den var løbet tør for hø eller blot ville gumle lidt andet grovfoder i sig. Halm har den fordel som strøelse, at det er dejligt varmt. Og studier har faktisk vist, at hesten ligger mere ned, når den har halm som strøelse sammenlignet med andre typer strøelse som spåner og træpiller. Men halm er ikke nem at muge i, og ofte vil møddingen hurtigt blive fyldt, hvilket kan gøre det dyrere at bruge selvom anskaffelsen af halm er relativt billigt sammenlignet med andet strøelse. 

Derudover har halm ikke en specielt høj sugeevne. Undersøgelser har vist, at det kræver 69,7 liter halm at opsuge 10 liter vand. Evnen til at binde ammoniak fra hestens urin er lav, hvilket kan skabe et ringe staldmiljø. Hvis halmen snittes, kan sugeevnen dog øges og støvniveauet mindskes. 

Hvis hesten går i løsdrift, kan halm med fordel bruges som dybstrøelse. Den komposterede halmmadras vil nemlig producere varme, som kan hjælpe hesten med at holde varmen i de kolde perioder. 

Typer af halm

Halm er ikke bare halm. Der kan være stor forskel på de forskellige typer. Hvis man skal bruge halm som supplement til det almindelige grovfoder, så er det vigtigt, at det er hygiejnisk i orden. På den måde er valg af halm ikke meget anderledes end valg af wrap og hø. 

Halmstråene skal bjærges fra marken inden det får vand og sådan set ”behandles” meget som man gør med hø. Men da kornet er taget på et meget sent tidspunkt grundet korrekt modning, så kan strået faktisk allerede være i gang med en forrådnelsesproces. Det betyder, at fx svampe er i gang med at nedbryde strået. Dette vil typisk ses nede i bunden af strået som små sorte pletter. Ofte kan man komme dette til livs, hvis man sørger for ikke at høste det for tæt på jorden. 

Ligeledes kan halm suge en hel del fugt til sig. Det er derfor også vigtigt, at man løbende tjekker at halmen ikke støver i form af skimmel. Man kan ofte tjekke strået, hvor det er skårlagt; her kan komme en grøn rande af mug, hvis halmen har trukket for meget fugt til sig fra sine omgivelser. Opbevaring af halm skal, ligesom med hø, være tørt og rent, så det ikke går ud over den hygiejniske kvalitet. 

Der findes flere forskellige typer halm. Heste æder helst byg- og hvedehalm, men hvis ikke der tilbydes andet også havre- og rughalm. Vårbyghalm er at foretrække. Frøgræshalm har også været brugt i nogle år til heste. Frøgræshalm skal sidestilles med almindeligt halm. Nogle heste spiser mere frøgræshalm end halm fra korn, hvilket formentlig skyldes den lidt mere krydrede smag. Men rent ernæringsmæssigt skal det sidestilles med halm fra kornhøsten, og man skal være opmærksom på den hygiejniske kvalitet, da det godt kan være en udfordring med frøgræshalm. 

Hvis man som hesteejer ønsker at supplere sin hests foder med halm, er det, ligesom med alt andet foder, vigtigt, at man starter langsomt op og introducerer det langsomt til hesten. Dens mikroorganismer skal vænne sig til et nyt foder. En tommelfingerregel er at bruge ca. 14 dage på at introducere et nyt foder. Tag fat i din foderkonsulent samt dyrlæge, så du får bedst mulig rådgivning og en balanceret foderplan, der passer til din hest. 

Kilder: 

”Straw as an alternative to grass forage in horses – effects on post-prandial metabolic profile, energy intake, behaviour and gastric ulceration”. A. Jansson et Al. Published 24/7-21

“Management factors associated with stereotypic and redirected behaviour in the thoroughbred horse”. McGreevy, P.D. et al. Equine Vet 1995. 

“Risk factors associated with equine gastric ulceration syndrome in 201 horses in Denmark”. Luthersson, N. et al. Equine Vet 2009. 

“Effects of Different Bedding Materials on the Behaviour of Horses Housed in Single Stalls”. H. Werhahn et al. 2010.